UDSTILLERE

UDSTILLERE

Hjemmesiden er under løbende opdatering - vi arbejder på højtryk for at få aftaler i hus med spændende stadeholdere.


UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE

KLAR TIL START: 

KLAR TIL START er til dig med en autismediagnose, der ønsker et fast job på en helt almindelig arbejdsplads, men som ikke har kompetencerne til at blive ansat. 

KLAR TIL START er landets eneste træningsforløb med indbygget jobgaranti og med landets bedste afklaringsforløb for målgruppen i kraft af et forpligtende erhvervssamarbejde, fagligt stærke personlige vejledere og anerkendte dokumentationsmetoder. Det betyder, at du er sikret en fastansættelse i en privat virksomhed, når du har gennemført kurset tilfredsstillende. Det lykkes for 8 ud af 10. Uanset hvor i Danmark du bor, kan du komme med. 


Horisonten - STU og botilbud

Horisonten STU er en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og her lærer du virkelig noget.

Alt, hvad vi beskæftiger os med, er kompetencegivende og umiddelbart brugbart i dit liv. Vi arbejder både i dybden med det personlige og så med de konkrete færdigheder og kompetencer, som giver dig muligheder i dit liv.

Gennem situeret læring og praksisundervisning både på selve institutionen og i arbejdspraktikker på lokale virksomheder, rustes de unge mest muligt til et tilfredsstillende arbejdsliv og til et aktivt fritidsliv.

Vi arbejder anerkendende, relationelt og specialpædagogisk – selvfølgelig altid på et didaktisk (dvs. undervisningsfagligt) højt niveau!

AspIT:

AspIT er et både særligt tilrettelagt og erhvervsrettet IT uddannelsesforløb til unge med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller lignende.

I forløbet opnår eleverne bl.a. IT kompetencer, som sætter dem i stand til at løse konkrete opgaver for virksomheder og gennemføre praktikforløb. Alt sammen med det mål at eleven opnå varig beskæftigelse.

Læs mere på www.aspit.dk

 


SUNDHED, KROP OG SEKSUALITET


Bauer Skincare:

En økologisk og håndlavet hudplejeserie, produceret i Danmark.

Økologisk hudpleje fra BAUER er en hudplejeserie til dig, som ønsker selvforkælelse og effektivitet, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Huden er kroppens største organ. Da huden tit og ofte bliver udsat for stress, forurening og skadelige kemiske produkter, bliver det ekstra vigtigt at tage sig af den, for at genoprette den beskyttende barriere, vitalitet og balance. Hvis du kigger på markedet i dag, vil du stadigvæk se et stort udvalg af hudplejeprodukter med syntetiske ingredienser – produkter der spænder fra alle mulige syntetiske cremer og salver, til ansigtsvaske og fugtighedscremer. For at mindske risikoen for at få allergiske reaktioner, udvikle allergi eller skadelige bivirkninger, er det her, økologiske hudplejeprodukter kommer i spil.

Ved at anvende økologisk hudpleje, som samtidig er nærende og beskyttende, reduceres mængden af de giftstoffer som din hud dagligt udsættes for. Derfor har Bauer Skincare udviklet en hudplejeserie du trygt kan anvende på dig selv og hele din familie.

BAUER – en serie af nærende og beskyttende cremer, body scrubs, ansigts scrubs og lermasker med naturlige og økologiske råvarer, og en ingrediensliste som kan læses og forstås af alle.

Baggrunden for Bauer Skincare er, at stifternes datter, Cecilies, farmor har en kraftig parfumeallergi, og derfor ikke kan tåle de produkter der ellers er på markedet. Derfor besluttede de, at udvikle et produkt, som de selv, og farmoderen kan bruge, uden det giver problemer. De fortæller: “ Cecillies mor elsker at vi er gået i gang med dette kæmpe arbejde. Hun tilbød fra starten at være prøvekanin på samtlige af de produkter vi udviklede. For hvis hendes ultraallergiske hud kan tåle dem, så er vi ret sikre på, at de fleste mennesker kan bruge dem uden problemer. Vores produkter er selvfølgelig godkendt af en fagperson, og vi har de nødvendige papirer i orden.”


Grey's

Grey's kommer med make-up fra det danske mærke CoolCos. Alle produkter er parfume og parabenefri og til en ganske overkommelig pris. Ydermere tager de bambus strømper med, som de selv sværger til pga. pasformen og 

det bløde slidstærke materiale de er lavet af.


SPORT OG SÆRINTERESSER

Næstved Rollespilsforening:

NRF har løbende forskellige arrangementer for deres medlemmer. F.eks. klubaftner hver tirsdag, kamptræning en gang om måneden, og diverse events og arrangementer i løbet af året.


Sceptor:

Sceptor er en lokal amatørmusicalgruppe fra Næstved, som både har en afdeling for børn i alderen 6-16 år, og en afdeling for voksne.


Uniride - Ridning til personer med unikke behov

Ridefysioterapi er en effektiv men samtidig skånsom form for træning og rehabilitering. Hos UniRide sætter vi en ære i at møde vores deltagere der hvor de er, og sammensætte en behandlingsplan der tilgodeser det unikke i alle.

Visionen bag UniRide er at skabe en kobling mellem hest og rytter hvori rytteren kan finde ro, rehabilitere efter en skade eller træne med henblik på at bevare sin nuværende fysiske tilstand.  Hestens unikke tredimensionelle bevægelse stimulerer rytterens balance, motiverer til et mere effektivt gangmønster samtidig med at hestens ro og varme giver rytteren en følelse af tryghed. 


HYDR eSport:

HYDR Spectrum er et særligt tilbud rettet mod børn og unge med en autismediagnose. Her har vi har fuldt fokus på, at esporten dyrkes i faste og trygge rammer med stor forudsigelighed. De unge fårmulighed for at mødes, skabe nye venskaber og glædes over noget fælles – esporten!



HJÆLPEMIDLER

Spektrumshop:

Det er spektrumshops mission at gøre livet lettere og mere indholdsrigt for personer med kognitive vanskeligheder, og deres pårørende. Dette vil vi gøre ved at sælge produkter der øger deres muligheder for at mestre deres eget liv, på en værdig måde. Spektrumshop vil være Danmarks førende ”onestop” shop for bøger og hjælpemidler, herunder kurser til mennesker med kognitive vanskeligheder og deres pårørende.


Robust: 

Robust producerer og forhandler inklusions- og visualiseringsværktøjer i form af piktogramsamlinger til institutioner, skoler og ikke mindst til de familier, hvor et familiemedlem har brug for struktur og overblik for at muliggøre indlæring og for at lette hverdagen, både for den handicappede, familien og medarbejderne i institutioner og skoler.

Robust ugeplaner, tavler og piktogrammer, giver det enkelte individ mulighed og overskud til læring og indarbejdelse af rutiner, og fjerner fokus fra de udfordringer mange hverdags situationer ellers ville have bragt med sig, som ofte er grundlag for et stort ressourceforbrug.


Servicehundeforeningen:

Servicehundeforeningen er en nonprofit organisation, der udplacerer specialtrænede hunde med det formål at hjælpe mennesker med fysiske og psykiske handicaps til at få et bedre liv. Vi træner og udplacerer en stor vifte af hunde til blandt andet fysisk handicappede, psykisk syge, personer med post traumatisk stress, børn med autisme og angst og førehunde til blinde og stærkt svagsynede. 


Klinik Malene:

Mit navn er Malene, jeg er 55, og mor til 3 skønne drenge hvoraf de 2 yngste på 14 og 15 har flere diagnoser, bla ADHD, Autisme og en Hypofysedysfunktion. At være mor til drengene, har sendt mig ud på en lang og overraskende lærings- og udviklingsvej, som startede med en måben over hvordan det pludselig var blevet så stor en udfordring at være mor, til wow, det er da vist Autisme og ADHD.
I min søgen efter støtte og hjælp af naturlig vej, både til drengene og familien som helhed, mødte jeg bla dōTERRAs æteriske olier og kosttilskud, som har været og stadig er, en uvurderlig støtte og hjælp, og som senere skulle vise sig at blive en meget stor del af hvad jeg tilbyder i klinikken.

 Jeg er uddannet farveterapeut, healer og clairvoyant, og tilbyder forløsende kropsbehandlinger med æteriske olier, healings forløb, samtaleterapi og en særlig kombination af personlig vejledning via æteriske olier og clairvoyance. Derudover vejleder jeg og holder foredrag, samt kurser i brugen af æteriske olier.

 På messen kan I, ud over mig og min søde kollega, også møde drengene, som gerne vil prøve at svare på evt spørgsmål, om hvordan de bruger olierne & kosttilskuddet, hvordan de oplever at det hjælper, og hvordan det er for dem at få oliebehandlinger på kroppen.

 Jeg favner bredt, uden dog at være specialiseret indenfor Autisme/ADHD – udover at jeg lever med det hver eneste dag.
 Det er min erfaring, at olierne, og behandlingerne fx kan formidle indre ro og glæde.
Behandlingerne er med bløde og blide bevægelser, på ryggen, i nakken og under fødderne, og derfor velegnede for dem hvor berøringen kan være en udfordring.
 For dem der kan have det svært med duftene, er det muligt langsomt at introducere rutinen og duftene i mildere form.

Jeg holder til i Kbh., og kommer dertil rundt i hele landet med formidling og undervisning.

 NB: Af hensyn til de der har det svært med duften af olierne, så har vi ikke olierne inde på standen – men vi har dem med i bilen, hvor vi kan gå ud og snuse 😊



Snoezelhuset Maribo:

Snoezelhuset er et multisensorisk sansehus og ligger på Sønder Boulevard 2A i Maribo. Huset åbnede sine døre i 1995, som et rekreativt tilbud til de af det daværende Storstrøms Amts borgere, der grundet fysiske og/eller psykiske funktionsforstyrrelser havde svært ved i dagligdagen at få tilstrækkelige sansestimuli og var begrænset i deres aktivitetsmuligheder. I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007, overgik huset til Lolland kommune.

 Snoezelhusets målgruppe er mennesker, som grundet fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse- kan have svært ved i dagligdagen at få tilstrækkeligt af de sansestimuli, som medvirker til at fastholde et stabilt forhold til omverden. Anvendt målrettet kan også andre grupper af mennesker have glæde af Snoezelhusets udbud af sanseoplevelser, f.eks. mennesker med andre sansemæssige vanskeligheder – børn som voksne.

 Konceptet Snoezelen kommer oprindeligt fra Holland og det betyder at snuse og at døse. Man kan benytte huset og arbejde målrettet på enten at vække eller dæmper energiniveau. Borgere med udfordring i sanseoplevelse kan reagere uhensigtsmæssigt på de sanseindtryk, som de oplever i hverdagen. Ved at benytte huset har de mulighed for at bruge alle sine sanser aktivt og få anderledes nye meningsfulde oplevelser. Snoezelhuset er et slags "fitnesscenter for sanserne"

 Snoezelhuset har 6 sanserum med forskellige faciliteter. Rummene er delt op i farve. Det hvide rum og det grønne rum er døserum med faciliteter som vandsenge, fibreoptik, boblesøjle, musik og film mm. Det blå rum indeholder et dobbelt boblebad med lys og dyser, musik og dufte, samt en tør vandmassagebriks. Det gule rum er et døserum med et lysbassin med hvide bolde samt afslappende musik. Det røde rum er et aktiv rum med farvede boldbassin, samt andre faciliteter der giver stimulering på høresans, synssans og berøringssans. Det sorte rum er oplyst af UV-lys, som fremhæver de forskellige visuelle elemeter. Man kan tegne, lytte og slappe af i mørket.


Specialpædagogisk Rådgivning: 

Specialpædagogisk Rådgivning drives af Julie Schwartz, der har specialiseret sig i autisme/ADHD. Udover at være uddannet specialpædagog og Kranio Sakral terapeut er jeg også mor til tre børn, hvor to har autisme.
Her tilbydes rådgivning, kurser og supervision til mennesker med autisme/ADHD, forældre og fagfolk.
Udover rådgivning og supervision tilbydes Kranio Sakral terapi, der er en blid behandlingsform og derfor særdeles velegnet til sansesarte og mennesker der har det svært med berøring. Det er min erfaring, at samtaleforløb kombineret med kropsbehandlinger giver en god balance i livet.


Autismecenter Storstrøm

Autismecenter Storstrøm er en bredtfavnende institution for mennesker med autisme. Vi driver 13 afdelinger, fordelt i Vordingborg, Næstved og Guldborgsund kommuner. Vi har bosteder, aktivitetscentre, familieaflastning, børnebotilbud, botræning for unge, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), og jobtræning. Derudover udfører vi rådgivningsopgaver, og vi yder støtte til borgere i eget hjem.

Vi arbejder ud fra TEACCH-principperne. Udgangspunktet for vores tilgang er altid i det enkelte menneske. Vi stræber efter at være med på den faglige forkant, og arbejder blandt andet aktivt for at give vores borgere adgang til alle de muligheder, den moderne teknologi giver.


Mette fra Mets Aspie World

Jeg hedder Mette Borchert Vahlun og er 21 år gammel.
Min vision her i livet er at få udbredt mere viden, forståelse og anerkendelse af autisme og ADHD.
Jeg har altid været åben om begge mine diagnoser og har italesat dem.

Jeg startede med at holde foredrag i 2014, på youtube, Mets Aspie World i 2015 og med min facebookblog, Mets Aspie World i 2017.
Jeg har nemt ved at formidle, så andre har kunnet få en oplevelse af ikke at være alene med deres diagnose.
Følelsen af ikke at være alene er vigtigt for alle. For mig kom det virkelig til udtryk ikke at være alene, da jeg var på mit første selvforståelses kursus som 12 årig. Der fik jeg endelig muligheden for at møde andre som mig, at have nogle at spejle mig i og ikke føle mig alene.
Der gik det op for mig, hvor vigtigt det er at være en del af et fællesskab og min vision for at udbrede viden blev lagt.

Jeg er medstifter af Kvinder på spektret - www.kvinderpaaspektret.dk og AutiSme Festival - www.autismefestival.dk

Jeg tilbyder følgende:

-Foredrag, hvor jeg har 4 udviklet som er lige til at booke:
Mets Aspie World
Vi kan trives…
Sanser og stress
Ung og anderledes

-Foredrag om et specifikt emne, der passer ind hos jer. Det kan f.eks. være på et selvforståelseskursus, i en medarbejdergruppe, en flok elever på en efterskole osv.

Du kan læse meget mere om mig på min hjemmeside www.autismeadhd.dk



FAMILIE OG VENNER

Monica Lylloff: 

Mit navn er Monica Lylloff. Jeg er 41 år, mor til 3 fantastiske børn med hver deres diagnose, uddannet jurist og nu forfatter til bogen ”SEJE MOR – En fortælling om livet med 3 børn med særlige behov”. Derudover har jeg en blog, hvor jeg skriver om livet med børn med særlige behov.

Da jeg blev mor til for tidligt fødte tvillinger i 2007, blev mit liv vendt på hovedet, og jeg blev kastet ind i en verden som pårørende, en verden med diagnoser, bekymringer og kampe.

Nu er mine børn blevet 11 år og 13 år, og jeg kan se tilbage på en rejse med sorger, glæder og mange erfaringer. Hvor vi som forældre har skullet og stadig skal træffe svære valg.

Jeg har måttet indse, at jeg ikke kunne leve i går eller i morgen. Jeg må leve nu.



VORES VISION


Vi ønsker at skabe rammerne for en lærerig dag, hvor der er plads til alle -vi skal netværke og  vidensdele og have mulighed for at blive inspireret til at gøre hverdagen så let og overskuelig som muligt



KONTAKT


Marie Albertus

Mr17se019@edu.pha.dk

29 92 28 36


Ulla Neubauer

Mr17se001@edu.pha.dk

31 42 52 05



OM OS


Autismemessen er arrangeret som et eksamensprojekt af 3 studerende på Leisure Management uddannelsen ved Professionshøjskolen Absalon